Hjertelydsbamser

 

Hos Aalborg Scanningshus tilbyder vi de populære og super søde hjertelydsbamser. Bamserne er fremstillet i det blødeste plys, og sikkerheden er helt i top, så de er godkendt helt ned til 0 år. Lydmodulet dobbeltsikres med strips og velcro, hvilket betyder at du kan være helt sikker på at baby ikke kan komme ind til modulet. Det vil sige, at du uden bekymringer kan give guldklumpen hjertelydsbamsen som krammedyr og sovedyr.

Ideen med bamsen er, at man optager barnets egen hjertelyd imens den ligger trygt inde i mors mave. Denne hjertelyd optages på en lille optager, som lægges sikkert ind i bamsens mave. Når barnet er født, kan bamsen have en utroligt beroligende effekt på barnet, og bruges til at skabe tryghed og nærvær. Vi kan endvidere anbefale jer forældre at sove med bamsen engang imellem inden fødslen – på den måde vil barnet få yderligere tryghed ved bamsen fordi den dufter af jer. Rent praktisk afspiller modulet når man trykker bamsen på maven – og lyden fortsætter i 10 sekunder. 

Hjertelydsbamse til søskende

Store søskende kan også få lavet deres hjertelydsbamser. Hos Aalborg Scanningshus optager vi gerne de store børns hjertelyd og lægger ind i deres helt egen bamse. Et helt unikt og personligt minde til den kommende storesøster eller storebror.

Valgmuligheder og bestilling

Hos Aalborg Scanningshus har vi flere forskellige hjertelydsbamser at vælge imellem, og de fåes i to størrelser; 16 og 10 tommer.

Vores sortiment skifter, men følg med på facebook, hvor der postes billeder af de forskellige varianter. Der er altid ca. 10 forskellige bamser at vælge imellem.

Bamsen kan bestilles som et særskilt produkt, men I kan også vælge at bestille den i forbindelse med en scanning, og derved købe bamsen til en reduceret pris. Bamsen kan bestilles efter uge 14+0, men vi anbefaler at man venter med at optage lyden til efter uge 24, hvor hjertelyden har en roligere frekvens, optimalt omkring 140 slag pr minut. Hos Aalborg Scanningshus lytter vi ikke hjertelyd før efter uge 12+0, og det er derfor heller ikke muligt at bestille en hjertelydsbamse før 12+0. Hvis I selv har en optagelse af hjertelyden, kan I også bestille bamsen og selv sætte lyden ind. I så fald kan I bestille bamsen via mail agnethe@aalborgscanningshus.dk eller ring på 50201620.

 

Hjertelydsbamse, der kan virke beroligende på baby

Hjertelydsbamsen – en dejlig gave til jeres barn.

Priser i forbindelse med scanning

  • Stor bamse: 300 kr.
  • Lille bamse 250 kr.

Pris uden scanning; 400 kr. for den store bamse, og 350 kr for den lille.

Hvis I skal have bamsen tilsendt, koster det 50 kr. i forsendelse.

Bestil scanning