Væksthæmning hos fostre

VÆKSTHÆMNING HOS FOSTRE - hvad betyder det?

Hvordan finder jeg ud af, om baby vokser som den skal?

Som forælder bliver man altid bekymret, når ens baby afviger fra gennemsnittet. Med en tilvækstscanning kan I som forældre holde øje med om baby vokser som den skal. Nogle børn er bare mindre end gennemsnittet, og det kan være helt okay! Disse børn kalder man i fagsprog ”Small for gestational age” eller ”SGA”, og disse børn er helt normale, men bare små.

Men der er også nogle børn, der afviger så meget fra normalkurven, at vi gerne vil holde ekstra øje. Det kan være, at baby altid har været lille inde i maven, men det kan også være at man har haft en 2-3 helt almindelige scanninger. Og pludselig opdager enten ved jordemoder eller til en scanning, at barnet ikke længere vokser som det skal. I disse tilfælde, vil det ofte være en god ide, at undersøge babys vækst efter 2-3 uger med en ny scanning.

Årsag til lille vækst kan være mange

Årsagen til en for lille vækst hos baby, også kaldet intrauterin væksthæmning, eller ”IUGR” kan være mange. Udredningen skal ske på sygehuset i offentlig regi, og vi vil altid hjælpe dig videre med en henvisning til den rigtige afdeling, hvis vi ved en scanning får mistanke om IUGR. Derudover tilbyder vi som en ekstra service, at se jer igen efter 14 dage uden beregning. Dette gør vi af flere årsager. Den vigtigste årsag er jeres tryghed!

Det er ubehageligt at gå ud af døren med beskeden om at ens baby måske er for lille, og især hvis man så skal vente mange uger på at blive undersøgt på sygehuset. Derfor vil vi hellere, at I kommer ind til os igen 2-3 uger efter den første scanning. Her kan vi sammen vurdere, om baby har vokset nok siden sidst, og vi lægger en plan for det videre forløb. Mange gange oplever vi, at baby selv finder ind på sin vækstkurve igen. Husk at nogle babyer vokser i ryk, og derfor kan have vokset rigtig fint allerede til den næste scanning.

Hos Aalborg Scanningshus kan du bestille en tid til tilvækstscanning af baby. Det tager ca 15 minutter, og koster 500 kr. Denne type scanning indgår også i vores scanningspakker. Hvis vi oplever noget unormalt under scanningen, eller på anden måde bliver bekymret for jeres baby, tilbyder vi en gratis genscanning og/eller henviser jer til sygehuset, alt efter hvad der giver bedst mening i situationen. Du kan altid være tryg ved at vide, at når du bestiller en scanning hos os, bliver du hjulpet godt videre.

Bestil scanning