Børn vokser forskelligt. Det ved vi, og det er også det vi ser, når vi måler og vejer børnene efter fødslen – normalområdet spænder bredt. Nedenstående tal er udtryk for gennemsnittet. Der er intet unormalt i at ligge hverken over eller under kurven – som udgangspunkt. Men det er rart at vide hvor gennemsnittet ligger, så vi ved, hvornår vi skal holde ekstra øje med jeres babyer. Nogle babyer er markant større – gennem hele graviditeten. Det er typisk babyer, der fødes med en høj fødselsvægt, og som også er større end de andre babyer i mødregruppen i et godt stykke tid. Andre babyer er det vi kalder ”perfekte miniaturer”, dvs. sunde og raske børn, der blot vejer mindre end det vi forventer. Disse børn kan sagtens finde på at indhente det efter fødslen, men nogle børn er nogle ”små nips” længe, og det er helt okay
De børn, vi gerne vil holde ekstra øje med, er dem der afviger fra deres kurve. Det er fx dem, der afviger så meget fra normalkurven, at man mistænker at der kan være noget galt. Og det er dem, vi kan hjælpe ved medicinsk behandling, kostændring hos mor, eller i sidste ende – igangsættelse af fødsel.
De nyeste tal hentet fra Dansk føtalmedicinsk selskab for gennemsnitlig vægt på danske fostre:
Uge 19 | 227 |
Uge 20 | 295 |
Uge 21 | 374 |
Uge 22 | 466 |
Uge 23 | 569 |
Uge 24 | 685 |
Uge 25 | 812 |
Uge 26 | 951 |
Uge 27 | 1100 |
Uge 28 | 1260 |
Uge 29 | 1430 |
Uge 30 | 1608 |
Uge 31 | 1794 |
Uge 32 | 1987 |
Uge 33 | 2186 |
Uge 34 | 2388 |
Uge 35 | 2593 |
Uge 36 | 2799 |
Uge 37 | 3004 |
Uge 38 | 3207 |
Uge 39 | 3404 |
Uge 40 | 3594 |
Uge 41 | 3776 |
Uge 42 | 3945 |
Uge 43 | 4100 |
Hvis vi til en scanning hos Aalborg Scanningshus opdager, at din baby er enten for stor eller for lille, vil du nogle uger efter blive tilbudt en gratis opfølgning, hvor vi tjekker barnets vægt igen. Hvis den stadig er afvigende, vil vi booke en tid til jer på det sygehus I hører til. Det er en del af vores service, og en del af jeres tryghed, når I bestiller scanning hos mig.